Jeg holder af den måde du taler på. Udtaler.
De skæve ord, der kommer ud, i tonefald der falder og stiger som blev du kastet rundt i en rutsjebane for fuld fart.
Den måde du hilser på, hvorved man ikke ved om du virkelig mener det oprigtigt eller egentligt er tilstedeværende hin andetsteds bag kraniummet.
Du skiller dig ud, på en hel særlig måde, ven. Du ven, som jeg desuden må hilse tak for en fantastisk dag i robotarmenes greb.
