jeg er kommet i tanke om nogle ting jeg mangler.
jeg tror jeg har mistet min gamle mundharmonika som jeg plejede at spille på i æbletræet. æbletræet i vores gamle have. træet som jeg passede og snakkede med og i. træet som blev sygt og døde og aldrig bar frugt igen, da mine forældre gik fra hinanden. jeg vil gerne finde den, for jeg var så dårlig til at spille, men det var så rart og hyggeligt.
samtidig vil jeg købe en vandkande. en vandkande så jeg kan vande dig og få dig til at smile og blomstre igen sammen med vores kærlighed pige. din anden mor dør af kræft siger du. du siger måske, men jeg tror du ved det. ved det uden at kunne overskue sandheden. virkeligheden.
i sidste weekend var jeg trist og vi smådiskuterede. jeg er vant til diskussioner og for mig betyder de intet. men jeg ved ikke om jeg kan få dig til at se på vores smådiskussioner på samme måde som mig. den eneste måde jeg har lært det er fordi jeg har boet i dem. boet mellem smådiskussionerne fra den anden side af væggen til mit grimme orangefarvede værelse.
igår da vi bare lå sammen i stilhed kunne jeg se du smilte. jeg håber du var glad indeni også selvom jeg ikke kan gøre så meget andet end at bevise gennem den kommende tid at jeg vil udrydde smådiskussionerne. være lillestædig overfor en anden som jeg ved kan klare det, bare fordi jeg elsker dig. jeg vil ikke tabe dig. min værdifulde pige. for dit univers er så smukt og du lærer mig så meget hver gang vi er sammen. du lærer mig så meget de enkelte gange når vi snakker.
